Stukkatøruddannelsen er et fag, hvor du kombinerer dine kunstneriske og kreative evner med solidt håndværk.
Som stukkatør lærer du først og fremmes at lave stuk til lofter i gips eller kalk. Men også andre former for udsmykning, f.eks. søjlebeklædninger på hjørner, gipsbalustre på trapper og altaner, springvand og fuglebade indgår i uddannelsen.
Som uddannet stukkatør skal du kunne udføre de forekommende stukkatørdiscipliner inden for afformning, nybyggeri og byfornyelse. Men langt den største del af stukkatørens arbejde består af reparations- og restaureringsarbejde af offtenlige bygninger. f.eks. kirker og slotte, eller af private ejendomme.
Det er vigtigt, at du har både kreative og kunstneriske evner, idet du under uddannelsen vil arbejde med skitsering af arkitektoniske og skulpturelle bygnings- og anlægsdele, perspektivisk afbildning, skyggelægning og croquistegning.