16.08.2010
Få støtte til efteruddannelse og kompetenceafklaring

Isoleringsbranchens Udviklingsfondlæs videre her

Voksenlærlingeordningen er permanent læs videre her

Succes med annoncering efter lærlinge på nettet læs videre her


Ny præmieordning til virksomhederne på kr. 50.000
En kontant bonus på op til 50.000 kroner for hver ny praktikplads skal være med til at skaffe 5.000 nye praktikpladser i 2010. Præmien udbetales som 6.000 kroner per måned i tre måneder – svarende til 67 procent af elevens løn i prøvetiden. Derefter får virksomheden en bonus på 16.000 kroner efter 4 måneder og igen efter 7 måneder.


Den nye bonus træder i kraft med det samme. Det er aftalt, at den skal gælde for alle uddannelsesaftaler, der indgås efter den 5. november 2009, og frem til udgangen af 2010.
Ordningen omfatter ikke voksenlærlinge, der får løntilskud efter voksenlærlingeordningen.

Virksomheden skal selv ansøge om præmie:
Gå ind på www.aer.dk (ATP)
Klik på AER Arbejdsgivernes Elevrefusion
Klik på blanketter og pjecer
Klik på ansøgning om præmie, der er to ansøgninger, en der kan udfyldes og sendes via nettet, samt en der kan printet ud og sendes med posten.

Du han også hente blanketten her.

Voksenlærlingeordningen er permanent
Arbejdsgivere har ret til tilskud, hvis voksenlærlingen
1. er fyldt 25 år, og
2. ikke i forvejen har en erhvervsuddannelse eller derover – dette gælder dog ikke for personer, der har en forældet uddannelse, eller for personer der har været ledige i mindst 6/9 måneder, svarende til reglerne for ret og pligt til første tilbud om aktivering.

• Tilskuddet kan ydes til arbejdsgiveren, når uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode jobmuligheder.
• Alle uden en erhvervsuddannelse eller derover kan påbegynde et voksenlærlingeforløb med arbejdsgivertilskud – for ledige stilles ikke forudgående krav til  ledighedens længde.
• Tilskudssatsen er 30 kr. i timen.
• Tilskudsperioden er 2 år.
• Der skal ikke længere tages hensyn til, om der er elever i skolepraktik.

Isoleringsbranchens Udviklingsfond
For medlemmer af 3F, der er ansat på overenskomster med Dansk industri, samt tiltrædelsesoverenskomster hertil. 

Hvordan?
Det er virksomheden, der søger om tilskud.

Hvorfor?

Ved overenskomstfornyelsen i 2010 blev det aftalt at de tidligere tre fonde: Uddannelsesfond, Kompetencefond og Feriefond overføres til Isoleringsbranchens Udviklingsfond.

Hvor meget?
Fra 1. juni 2010 er tilskuddet fra fonden for hver medarbejder på 35 kroner pr. time, hvis der under kursusdeltagelsen udbetales løn på minimum 130 kroner i timen.

Hvis den udbetalte løn er mindre end 130 kroner vil tilskuddet blive reduceret. Der kan maksimalt søges om tilskud til 15 kursusdage pr. person pr. år. Tilskud bevilges efter princippet første til mølle.
Tilskuddet udbetales, når der er fremsendt dokumentation for gennemført kursus, i form af kursusbevis.

Hvad?
Der gives tilskud til efteruddannelse inden for overenskomstområdet, omfattende alle AMU-kurser som er tilkoblet FBK for isolering af tekniske anlæg, dog ikke systemstillads. Se bilag 1.

Endvidere gives der tilskud til kompetenceafklaring.
Endvidere er der mulighed for lån af feriebolig.
Info folder     tryk her        
Ansøgningsskema              tryk her
Bilag 1, kurser der ydes tilskud til            tryk her
Vedtægter for Isoleringsbranchens Udviklingsfond      tryk her

Succes med annoncering efter lærlinge på nettet
Det faglige udvalg har ændret sin service over for virksomheder der søger lærlinge. Der sendes forsat opslag ud til tekniske skoler, AMU-centre og AF i det nærområde, hvor virksomheden er hjemhørende om at virksomheden søger lærling. AF sætter nu opslaget på hjemmesiden: www.jobnet.dk. Herudover sætter det faglige udvalg annonceringen på www.praktikpladsen.dk og på www.isoleringsfaget.dk.

Alle de virksomheder der har fået denne synliggørelse har meldt positivt tilbage. Synliggørelsen har endvidere betydet at besøget på isoleringsfagets hjemmeside er femdoblet!
Hvis jeres virksomhed ønsker en ny lærling, samt synliggørelse på nettet,
så kontakt Jan Mogensen på tlf. 35 87 87 32.